Sonderborg Biludlejning

Sonderborg

Oplysninger om udlejningssted

Alsgade 60
Sonderborg, DK, 6400

Afhentningsservice er ikke tilgængelig
Aflevering uden for almindelig åbningstid er muligt

Udlejningspolitikker

Der opkræves et tillægsgebyr på 50 DKK pr. dag inklusive moms for hver ekstra godkendt chauffør. Alle lejebetingelser gælder for hver ekstra chauffør. Ekstra chauffører skal møde op ved udlejningsskranken sammen med den primære lejer med et gyldigt kørekort.

Aflever nøglerne ved skranken inden for åbningstiden, og uden for almindelig åbningstid skal nøglerne afleveres i afleveringsboksen. Bilen skal parkeres i afleveringsområdet for udlejningsbiler fra Enterprise

 

Alle lejere og ekstra chauffører skal være fyldt 19 år for at kunne leje en bil og have haft kørekort i mindst et år. Der pålægges et tillægsgebyr for ung chauffør for alle chauffører under 25. Ved billeje skal en chauffør, der kvalificeres som "ung chauffør", betale et ekstra gebyr på 125 DKK pr. dag og op til et maksimum på 1.250 DKK pr. leje inkl. moms som tillægsgebyr for ung chauffør. Lejere i alderen 19-24 kan leje alle bilgrupper undtagen kategorierne Standard varevogn, Stor, Premium og Luxury.

Det anses for en udlejning på tværs af landegrænser, når et køretøj afhentes i Danmark, krydser en international grænse og afleveres til et udlejningssted i Danmark. Rejser på tværs af landegrænser til Sverige og Norge er tilladt til enhver tid. Rejser på tværs af landegrænser er tilladt i Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Portugal, San Marino, Spanien, Schweiz, Storbritannien og Vatikanstaten, når dette meddeles på forhånd og godkendes af udlejningskontoret. Rejser på tværs af landegrænser uden for ovennævnte lande er ikke tilladt på noget tidspunkt. Yderligere oplysninger angående regler og bestemmelser for rejser på tværs af landegrænser meddeles på afhentningstidspunktet. Der pålægges et strafgebyr på 20.000 DKK plus udgifter til transport af køretøjet tilbage til Danmark, hvis udlejningskøretøjet afleveres i strid med bestemmelserne. Køb af vejhjælp er påkrævet ved rejser uden for Danmark.
Det er tilladt at tage køretøjet med om bord på færger, forudsat at ovennævnte politik om kørsel på tværs af landegrænser er i overensstemmelse med dette. 

Bilskadedækning (Collision Damage Waiver, CDW) reducerer lejerens erstatningsansvar i tilfælde af beskadigelse af karosseriet, tyveri eller forsøg på tyveri af udlejningskøretøjet. Hvis CDW ikke er inkluderet i reservationen, er det en valgfri dækning, der kan tilkøbes.

Hvis det er inkluderet i reservationen eller tilkøbt, er selvrisikobeløbet 5000 DKK for alle køretøjer.

Selvrisikoen vil blive opkrævet, hver gang et køretøj beskadiges/stjæles.

Før du køber CDW, anbefales det, at du kontrollerer, om din personlige dækning er tilstrækkelig til at dække skader, tyveri, tab af indtægter, administrationsgebyrer, værditab samt eventuelle udgifter til bugsering, opbevaring eller beslaglæggelse. Hvis CDW afvises, skal lejeren betale disse omkostninger og ansøge om kompensation gennem eget forsikringsselskab. CDW er ikke forsikring.

Aflevering og afhentning kan bestilles i afdelingens åbningstider mod et ekstra gebyr. Ring +45 70 70 12 00 for at indgå aftale om leverings- og afhentningsservice. 

Hvis du ønsker at diskutere eller bestride sager vedrørende skader på din lejebil, så kontakt venligst udlejer ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor: customerservice@ehiglobal.dk, + 45 70 70 12 00

Alle udlejninger, hvor køretøjet ikke afleveres til samme sted, hvorfra det blev afhentet, vil være underlagt et envejsgebyr. Gebyret for envejsudlejninger varierer afhængigt af bilkategori, udlejningssted og afhentningsdato. Det nøjagtige gebyr for envejsudlejning vises under reservationsprocessen, når du angiver datoer, den ønskede rute og bilkategori.

Alle biler udleveres med fuld tank og skal afleveres med fuld tank. Hvis kunden foretrækker ikke at fylde brændstof på bilen, kan denne service tilkøbes ved skranken på udlejningstidspunktet. Hvis et køretøj afleveres med mindre end en fuld tank, og der ikke er forudbetalt for brændstof ved udlejningstidspunktet, vil lejeren blive opkrævet 30 DKK inkl. moms pr. liter brændstof for genopfyldning af brændstof. 

Alle lejere bosiddende i Danmark har begrænset kørsel (100 km/dag) ved leje af en bil i Danmark. Vi forbeholder os ret til at redigere produktet til begrænset kilometertal for enhver lejer bosiddende i det pågældende land.

Personforsikring er en valgfri dækning, der dækker føreren og alle passagerer i udlejningskøretøjet i tilfælde af uheld med op til 120.000 DKK. i tilfælde af død, op til 1.000.000 DKK i tilfælde af invaliditet og op til 25.000 DKK pr. person for rimelige og nødvendige udgifter til tandskader. Hvis der er mere end 5 personer i køretøjet, bliver erstatningen beregnet forholdsmæssigt. Dækningen er underlagt vilkårene og betingelserne i lejekontrakten samt gældende lovgivning. Den fås mod betaling af et ekstra gebyr på 45 DKK pr. dag.

Der kræves et gyldigt kreditkort i lejerens navn til godkendelse, der opkræves på kortet. Kreditkortene American Express, MasterCard, Visa og Diners Club kan bruges til godkendelse på udlejningstidspunktet og til betaling, når lejeperioden er slut. Reservationen på 5.000 DKK holdes på kundens kreditkort for skades- og tyveriselvrisiko plus den anslåede totale lejepris.
Hvis der lokalt er tegnet forsikring på ekstra dækning (udvidet bilskadedækning, dækning ved skader på dæk og forrude, udvidet tyveridækning og vejhjælp), reserverer vi 1.000 DKK plus den anslåede totale lejepris på kreditkortet. Det reserverede beløb på kundens kreditkort bliver automatisk tilbagebetalt, når lejeperioden er afsluttet, og alle endelige betalinger har fundet sted. Debetkort, kontanter og rejsechecks modtages ikke.  

 

Vores Udvidet Vejhjælp er et valgfrit tilkøb som giver dig 24/7 vejhjælp i hele Europa. Hvis du skulle være så uheldig at få et fladt dæk eller få beskadiget din lejebil, er der altid hjælp at hente med Udvidet Vejhjælp.
Hvis du skal køre uden for Danmarks grænser, er Udvidet Vejhjælp et obligatorisk tilkøb.
Denne forsikring gælder ikke, hvis der er fundet brud på lejekontrakten eller hvis der er fyldt forkert brændstof på bilen.

Alle lejere og ekstra chauffører skal være 19 år eller ældre samt besidde et gyldigt kørekort og et gængs kreditkort i deres navn. Alle chauffører i aldersgruppen 19-24 år bliver pålagt et gebyr for unge chauffører. Internationale lejere skal også fremvise et gyldigt pas. Den primære lejer skal fremvise et gængs kreditkort i eget navn på udlejningstidspunktet. Ud over det normale kørekort kræves der desuden også et internationalt kørekort, hvis kørekortet ikke er skrevet på dansk eller engelsk, og/eller hvis det indeholder tegn, som ikke kan forstås i Danmark, eller hvis kørekortet på anden vis ikke er gyldigt i den Europæiske Union. Bemærk, at det internationale kørekort kun gælder, hvis det ledsages af det normale kørekort. For luksus- og specialmodeller kræver vi to kreditkort, herunder mindst ét større kreditkort: Visa, MasterCard, American Express, og der vil blive anmodet om en godkendelse af hvert kreditkort.
BOPÆL – Reservationer afgivet på ikke-danske hjemmesider med et dansk IP-nummer er ikke gyldige, hvis personen er registreret i Det Danske Folkeregister som bosiddende i Danmark. På grund af den danske skattelovgivning kan personer bosiddende i Danmark kun bestille en udlejningsbil med afhentning i Danmark på www.enterprise.dk eller ved at vælge Danmark som bopælsland på andre reservationssites. Personer bosiddende i Danmark defineres som personer, der har permanent adresse i Danmark, er skattepligtige i Danmark eller har tilbragt mere end 180 dage i Danmark inden for de sidste 12 måneder, uanset nationalitet eller statsborgerskab.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Enterprise Denmark på tlf. 45 70701200 eller via e-mailadressen customerservice@ehiglobal.dk

Ansvarsforsikring er obligatorisk ved lov og inkluderet i alle lejepriser. Ansvarsforsikring dækker pr. ulykke, personskade eller dødsfald op til 121.000.000 DKK og tingsskade op til 24.000.000 DKK – 2018. Ansvarsforsikringens dækningsbeløb reguleres hvert år fra den 1. januar. Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på chaufføren af det lejede køretøj, men tredjeparter og passagerer er dækket. Den dækker heller ikke lejerens ejendom eller skader på et tilkoblet køretøj på udlejningskøretøjet, som en campingvogn eller anhænger.

Sonderborg Ofte stillede spørgsmål om biludlejning